Se dette nyhedsbrev i en browser
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet

Nu har vi igen gæster på eventyr

Vi har netop haft en mindre gruppe i Costa Rica, hvor de har oplevet landets enestående natur. Snart sender vi også en gruppe den modsatte vej, nemlig til Sri Lankas eksotiske fugle- og dyreliv. Vi vil også gerne dele oplevelser med dig, uanset om du er er til natur- eller vandrerejser.

 

To forårsrejser med fokus på naturen og fuglene

Estlands uberørte natur og fugletræk lokker med store oplevelser. Afrejse den 22. april.

NYHED. Spanien byder på enestående naturoplevelser på denne rejse. Afrejse den 15. maj.

Vil du på vandreeventyr i Provence til foråret

En forårsrejse til smukke Provence, hvor vi vandrer på de smukkeste bjergstier og oplever Europas måske mest spektakulære bjergkløft, nemlig Gorges Verdon. Du får to dage i den romantiske bjergby Moustiers-Sainte Marie, tre dage i kunstnerbyen Vence og vi slutter i Nice ved Middelhavet.

Afrejse den 21. april i en mindre gruppe.

Se rejsen her

Drømmer du om at opleve Arktis

På denne rejse med Oceanwide Expeditions vil du opleve enestående Svalbard. På North Spitsbergen rejsen med skibet M/V Hondius vil du opleve isbjørne, arktiske fugle og isformationerne.

Rejsen koster i delt kahyt Kr. 25.670,- men på denne rejse kan du spare Kr.5.000,- Så du betaler kun Kr. 20.670,

Fly fra København til Longyearbyen og retur koster cirka Kr. 5.500,

Læs om rejsen her

Vil du med på en forårs Mini-Camino i Danmark

Den 30. april snører vi vandreskoene og vandrer ad Nordkyststien og overnatter i Tisvildeleje. Her byder Danhostel på dejlig aftenmad, og søndagens morgenmad skuffer heller ikke. Efter morgenmaden vandrer vi til Hillerød, hvor vi selvfølgelig skal nyde synet af Danmarks måske smukkeste slot. Vil du med?

Læs mere om turen her

Tak til alle jer der har været tålmodige 

De sidste to år har været - mildt sagt - noget udfordrende. Men nu lysner det, og det giver sol på himlen. Vi havde mange gæster der bookede rejser i efteråret 2019, og som skulle på eventyr i foråret 2020. De rejser blev flyttet til 2021, og det gik jo heller ikke. Nu lykkes det endelig i år. Et ægtepar bookede i august 2019 og betalte hele rejsen. De insisterede på ikke at få pengene retur trods tiden gik og gik. Nu kommer de på en herlig rejse til Kroatien til september. De har vist os tillid i 25 måneder, tak.

Håber det bedste for alle, og for dig og dine.

Finn Williams

Frameld dig dette nyhedsbrev