De løftede pegefingre og informationer om flysikkerhed man kender til hudløshed, serveres her med et glimt i øjet. Det er Virgin America der er på banen med denne video. Air New Zealand bragte sidste år hobbitter og andre let-genkendelige passagerer i spil, med en sikkerhedsvideo der trak flere visninger på YouTube, end selskabet har passagerer. Delta Airlines har hyret Wieden + Kennedy i New York, til at levere sin jule-agtige sikkerhedsvideo, der blev lanceret i sidste uge. Sammen med filmen fra Virgin America er det ifølge Adweek grunden til, at sikkerhedsvideoer nu - officielt - er den bedste del af flyveturen. Virgin har hyret Jon M. Chu til at instruere, Jamal Sims og Christopher Scott til at koreografere - og Todrick Hall og Madd Chadd til at danse ... sammen med en flok Virgin-medarbejdere.
|