Se dette nyhedsbrev i en browser

Kun to pladser tilbage

Vores spændende fugle- og naturrejse til det sydlige Portugal og vores rundrejse til det smukke Provence er nu næsten fuldt booket. Vi har to ledige pladser tilbage til begge rejser, så hvis du kender nogle der har en passion for spændende fugle, eller som blot elsker smuk natur og hyggeligt samvær, så har de stadigvæk chancen.
Afrejsedatoen for begge rejser er den 28. september.

Sæt et X i kalenderen

Efter at have evalueret vores første haverejse til London, med Birgit Sommer som rejseleder, er vi nu klar til at gentage succesen til næste maj. Afrejsedatoen bliver den 23. maj, og vi kommer til at opleve nogle af verdens største og smukkeste haver og spektakulære blomstershows. London er samtidig en fantastisk by at besøge, med mange seværdigheder og imponerende parker.

De sjoveste klager

Det engelske rejseselskab Thomas Cook offentliggjorde i sommeren 2013 en liste over de mest absurde, sjove og dumme klager de har modtaget fra deres kunder. Trods det er nogle år siden, synes vi stadig den er sjov. Listen byder på nogle virkelige guldkorn, som parret der forsøger at give rejseselskabet skylden for deres graviditet – da de ikke fik et værelse med to enkeltsenge. Der er også en gæst, der klager over at restauranterne i Goa, Indien, serverer alt for meget mad med karry. Se den morsomme liste her.

Verdens længste og korteste flyrute

Australske Qantas' rute fra Sydney til Dallas er med en længde på 13.800 km verdens længste flyrute. En tur, som Qantas' Airbus A380-fly tilbagelægger på knap 17 timer.

Verdens korteste flyrute er ifølge Wikipedia den 2,7 km lange rute mellem øerne Westray og Papa Westray, som begge er en del af Orkneyøerne nord for Skotland. Loganair flyver ruten med Britten-Norman Islander og flyvetiden er to minutter. Om kabinepersonalet kan nå at servere kaffe melder historien ikke noget om.
 Send til en ven Del på Facebook Del på Twitter Del nyhedsbrevet
Frameld dig dette nyhedsbrev